Kasper Kristensen

Folketingskandidat i Valby kredsen

Et trygt København at bevæge sig i

7. september 2017

Op med Tryghed for borgeren og ned med bandekriminaliteten

Som borger i København og som kandidat for Venstre til kommunalvalget 2017 er det utroligt vigtigt for mig, at vi som borgere kan bevæge os rundt i vores by og føle os trygge med respekt for hinanden, uanset alder, hudfarve eller religion.

I medierne hører vi desværre alt for tit om skyderi, overfald og desværre også drab, som sker i vores by. Det er alt for forfærdeligt.

Derfor vil jeg arbejde for, at indsatsen mod kriminelle, bander og pushere øges, og at politiet har/får de rigtige rammebetingelser at arbejde under. 

For dem som allerede er i bandemiljøet, skal vi sætte særligt hårdt ind ift. deres pårørende og nærmeste, således vi rammer bandemedlemmerne på deres kerneværdier. Derudover skal vi øge straffeudmålingen væsentligt, således fængsel fremadrettet er en tid med lange udsigter til løsladelse (og ikke et hotelophold) og dermed bliver en reel trussel overfor det enkelte bandemedlem. Bandekriminaliteten må anses som en national terrortrussel, der truer vores samfund, og bør derfor prioriteres stærkere.

For børn og unge, som bor i udsatte områder, hvor påvirkning og tiltrækning til det kriminelle miljø, er en nem vej at gå, ser jeg det som særligt vigtigt, at vi sætter ind med tidlig forebyggelse, således alle børn og unge får en god start på livet, og ikke starter deres ungdomsliv med kriminalitet, men forstår at uddannelse er vejen frem for et godt liv. 

Jeg kæmper for mere tryghed og mindre bandekriminalitet.